Om du er til vandring, mountainbike, landevejscykling, gåture med hunden eller blot ønsker at lufte din motorcykel, er Harzen et perfekt valg.
Med blot 5 timers kørsel fra den dansk-tyske grænse, giver det gode muligheder for både længere afslappende naturferier i rolige omgivelser eller pludselige indskydelser om en aktiv weekend med masser af udfordringer (både sommer og vinter).
Ud over de fantastisk muligheder for at opleve natur og dyrke motion, byder området også på rigtig mange historiske og kulturelle oplevelser. Der er rig mulighed for at fylde programmet med udflugter for alle aldre.
Vores lejlighed er beliggende i den lille bjerglandsby Hohegeiß, der ligger ca. 10 km syd for Braunlage og klods op af den tidligere grænse mellem Øst- og Vesttyskland.
På de næste par sider kan du læse mere om lejligheden og se udlejningskalenderen samt priserne for at leje lejligheden. Derudover har vi lavet en sektion med en række forslag til aktiviteter, udflugter m.m.
Vi glæder os til at byde jer velkommen i Hohegeiß.
Med venlig hilsen
Marina & Kasper